I seneste nummer af fagtidsskriftet Trafik & Veje, jan 2023 i artiklen pp. 24-27 “Gode cykeldata til alle” (opdatering 15/2 artikel kan læses her (PDF)) -
I denne artikel har KL lavet en komparativ stilængde analyse mellem GeoDanmark og OpenStreetMap for alle stityper i Region Midtjylland.
KL laver dernæst konklusionen på s. 25.
“…et udtræk af data i de midtjyske kommuner viser, at der generelt er registreret længere stinet i GeoDanmark sammenlignet med Open Street Map …”
Hvis vi kigger på metoden til udregning samt oversigten af de 19 kommuner med de beregnede stilængder i figur 2 s. 26
Så for GeoDanmarks datasæt bruger KL “trafikart = Cykelsti eller Sti” og for OpenStreetMap "Highway = ”cycleway”, ”footway” eller ”path” for metodeberegningen af stiers længde.
Nu vil den erfarne OpenStreetMap frivillige hurtigt opdage, at KL ikke medregner alle disse her “highway=BILTRAFIKVEJTYPE + cycleway=track/lane” varianterne.
Denne mangel i beregningen betyder en hel del for OpenStreetMaps stillængder fx for Aarhus mangler ca. 204 km, Viborg ca, 74 km og for Silkeborg ca, 114 km. Samlet for alle kommuner i Region Midtjylland mangler der ca. 966 km cykelsti parallel med veje (adskilt af kantsten eller malet stribe) i KLs analyse.
Antal km der mangler i hver af de 19 kommuner i Region Midtjylland vedr. ovenstående kan ses i billedet nedenfor.
(Kilde - (Oktober 2021) Beregning af længden af Danmarks cykelstinetvæk i landets 98 kommuner fra OSM data)
Næste anke vedr. KLs stilængde analyse, det drejer sig om områder fra især skove. I OpenStreetMap er skovveje (disse mindre veje - med tit og ofte med hjulspor og hvor traktor/landbrugsmaskiner kan køre) - De kortlægges i OSM som “highway=track”. I GeoDanmark kan det som OSM kortlægger som “highway=track” være kortlagt som
“Hovedsti” og trafikart=Sti".
Et godt eksempel med GeoDanmark er taget fra Stråsø Plantage i Holstebro (se næste billede med QGIS indlæsning i WFS af GeoDanmark.
I OSM er det samme linjeobjekt kortlagt som “highway=track” (se objektet i OSM)
KL tæller kun eksemplet med GeoDanmark med i deres længde analyse. Dette er yderst problematisk, når der i følge Heigit Ohsome (8. januar 2023) er ca. 9800 km i Region Midtjylland fra OpenStreetMap af typen “highway=track”. Da stort set alle skoveveje (både i statsskove/privat skove) også er beregnet til cykler og gående, og derfor også bør betragtes som del af stilængde analysen fra KL.
Hvis KL også havde indregnet disse to ovenstående OSM stiobjekter, det ville have givet et helt andet billede end den konklusion KL her giver.
At undlade mange tusinde km fra OSM i længde analysen er ikke helt fair overfor OpenStreetMap Danmark og dette giver samtidigt læserne af fagtidsskriftet Trafik & Veje et misvisende billede og konklusion.
OpenStreetMap communitiet (både lokalt og internationalt) er meget glad for, at organisationer/firmaer/forskere osv uden for OSM regi bruger OSM data til diverse analyser eller hvad de vil lave. OSM community indgår også gerne i dialog/hjælp -
Fx NN vil undersøge XX-objekter i OSM Danmark. OSM Danmark kan så påpege , hvis I ønsker at kigge på XX, så skal I lige være opmærksom på YY, ZZ forhold (fx som jeg selv har skrevet vedr. ovenstående KL analyse).
Hvis man vil i dialog(har spørgsmål) med OSM Danmark, så dette forum OSM DK Community en mulighed for at skrive en besked og for at komme i kontakt.
Epilog
Hvis vi tager udgangspunkt i artiklens titel “Gode cykeldata til alle” og ser det fra OSMs vinkel af (forfatterens egne synspunkter her). OSM har i gennem 18 år fået opbygget en international de facto standard for cykeldata, Dette betyder at stort set alle situationer/geografiske objekter hørende til cykeldata kan beskrives i en datamodel og går på tværs af landegrænser.
Dette arbejde gennem 18 år har betydet, at OSMs frie cykeldata nemt har kunne overføres i 3. parts produkter eller i et hav af open source værktøjer. For cyklister, løbemotionister og vandrefolk rundt omkring i verden har dette givet et hav af nye kortprodukter - De meste kendte er nok Strava, Ride with GPS, Komoot og digitale kort på cykelcomputere/fritids GPS’ere til Garmins produkter. De ovennævnte produkter er estimeret til at blive brugt af ca. 300.000 danskere.
En længere liste over produkter til cykling - samt open source rutenavigations software kan ses i denne her liste.
Derfor er spørgsmålet om det ikke er et stort samfundsøkonomisk spild at se helt bort fra OSM åbne cykeldata samt det store digitale øko-system som der allerede er opbygget?
Det offentlige kunne høste hurtige fordele (både økonomisk samt tidsmæssigt) ved at hæfte sig på OSMs øko-system vedr. alt der vedr. cykeldata og vandring. Selvfølgelig er der endnu en del ekstra metadata som skal kobles på OSM Danmarks data fx belægningstyper (asfalt, grus, fliser, træ osv), men her er frivillige allerede oppe på 95 % af cykelstier i eget trace (highway=cycleway).
Endelig OSM crowdsourcing fra felten (ground truth filosofi) i stor stil er muligt via apps som fx StreetComplete og Every Door og ad den vej hælde store mængder danske data ind i OSMs database. Hvor det vil give værdi for alle der arbejder med cykeldata både som almindelig bruger af data i form af apps eller mere professionelt som firma/organisation/forsker/byplanlæggere/kommunale GIS medarbejdere.
Spørgsmålet er hermed åbent og skriv endelig din mening om dette.