Forskningsartikel om Danmarks cykelnetværk

[AE35]

Der er lige kommet en længere forskningsartikel fra ITU

Ane Rahbek Vierø , Anastassia Vybornova & Michael Szell (2024) - How Good Is Open Bicycle Network Data? A Countrywide Case Study of Denmark - In: Geographical Analysis (kan downloades her)

Hvor forskerne har kigget på cykelstinetværket i hhv. GeoDanmarks vejmidter og OpenStreetMap. Deres hovedkonklusion er følgende s.29

“…The OSM data not only contain more bicycle infrastructure than the GeoDanmark data, but also seem to be better suited for routing and connectivity applications, based on the larger connected components and the smaller number of topology errors…”

De fandt cyklelstinetværkets længde i Danmark værende lig med ca. 15.333 km i OSM og ca. 8.676 km GeoDanmark.

Overstående er ikke den store overraskelse for OpenStreetMap frivillige. De har også undersøgt, hvor store cykelnetværk der er i Danmark - dvs hvor highway=cycleway og highway=* + cycleway=lane/track varianterne er forbundet sammen.

Det største cykelnetværk findes på Sjælland, hvor OSM har ca 3.433 km, mens GeoDanmark kun har 1.018 km. Næste billede viser førnævnte tal (s. 22) visualiseret på et kort.

Alle cykelstinetværk er blevet målt i OSM og GeoDanmark, så i næste billede (s. 22) ses en logaritmisk skala af fordelingerne.

Hvis man ser i diagrammets højre side for OSM kurven, så ses der har OSM har ret mange små cykelnetværk, som fx mange steder er under 50 meter. Et eksempel fra Tulstrup i Hillerød Kommune i næste billede.

Her er ca. 36 meter cykelsti (highway=cycleway) - der ses også at der cykelchikane, stilampe, asfalt, delt med gående. Denne cykelsti er koblet sammen med hhv. en villavej og en almindelig sti (highway=path), så derfor ender netværket kun på ca. 36 meter.

Forskerne skriver så (s. 21)

“but also many components which are too small for any meaningful analysis of, for example, cycling accessibility.”

Jeg savner en forklaring på, hvad de mener med meningsfuld analyse her? Små cykelstisegmenter i villaområder spiller da en stor rolle i fx analyser af sikre skoleveje. Ofte er disse i byrummet lavet som smutveje, hvor man ledes fra store veje over til mindre veje. (se fx godt eksempel fra Store Lyngby). Så spørgsmål er egentlig til forskerne i første omgang "Hvor lang skal en cykelsti være før det er en cykelsti?

Det skal også nævnes her fx vedr. sikre skoleveje analyser mm og cykelrutenavigation, så bør man også være OBS på OSMs almindelige stier highway=path. Da per default, så er highway=cycleway og highway=path ens med hensyn til om cyklister må færdes der. Cykelrutenavigation software til OSM data behandler også disse ens i A-B ruter, isokrone analyser osv.

Forskerne har også kigget på, hvor komplette nogle tags i OSM er på det ca. 15.333 km cykelnetværk. Tallene kan ses i næste billede (s. 24)

Nu stammer undersøgelsens OSM data fra 2020 og OSM Danmarks dynamiske og agile community har fx bragt % delen af surface op på ca. 92 % her i 2024 fra de nævnte ca. 65 % i 2020.

Forskerne har ikke undersøgt de samme elementer i GeoDanmark, da de ikke findes der - kun belægning har GeoDanmark, men det er et yderst mangelfuld koncept, da det kun har befæstet eller ubefæstet som mulige værdier. Hvor OSM surface muligheder bedre afspejler virkeligheden med, asfalt, fliser, brosten, grus, træ (ja, der findes cykel/gang broer med træbelægning), metal osv.

Jeg savner i artiklen, at man kigger mere på hvad der muligt eller ikke muligt i datamodeller for hhv. OSM og GeoDanmark - Der kan nævnes at i GeoDanmark kan du ikke se hvilken retning der er tilladt at cykle, deles cykelsti med gående og hvordan, ensrettet bilveje hvor cyklister må køre begge retninger, samt at en bro skal være 100 meter lang og en tunnel 200 meter lang før de registres i en atributværdi osv. Hvor alle disse ting er muligt i OSMs datamodel at beskrive. En sammenligning mellem datamodellerne kan se her.

Jeg kunne også godt tænke mig at man opfattede cykelsti-infrastrukturen lidt bredere end kun linjegeometrier. Så punkter som fx cykelchikaner, hajtænder, fuld stop, forgængerovergange, lyskurver også var en del af cykelsti-infrastrukturen. Disse objekter er også hvad cyklister møder ude i virkeligheden. Netop her er OpenStreetMap helt unik, da de enkelte punkter (nodes) i linjegeometrien kan tilføjes førnævnte objekter. Så fx en cykeltur fra Esbjerg til Aarhus kan man lynhurtigt fx via ORS Tools plugin til QGIS få en oversigt over, hvor mange hajtænder, lyskurve, cykelchikane man møder på den tur.

OpenStreetMap datamodel har åbnet op for helt nyt paradigme for at blive klogere på cykelsti-infrastrukturen i Danmark og internationalt. -tænk på de forskellige isokrone analyser og 15 min. byers analyser, der dukker op i disse år eller de mange 3. parts apps til cyklister mm (se en liste her)

GeoDanmark har slet ikke disse muligheder og er slet ikke fulgt med tiden i deres datamodel, når det kommer til mulige metadata for cyklister, gående, kørestolsbrugere osv.

OpenStreetMap datamodel er enestående, det betyder ikke at al data nødvendigvis er blevet indsamlet på nuværende tidspunkt i forhold til cykelsti-infrastrukturen. Man skal ikke være bleg for at indrømme at dette kræver tid og ressourcer i form af frivillige. Der er heldigvis kommet flere og flere OSM crowdsourcing værktøjer som gør det lettere at bidrage fx StreetComplete eller Every Door for nye frivillige.

Forskerne nævner (s. 26) i artiklen

“As pointed out by other researchers, it is important that also the research community that uses OSM data takes an active part in data improvement and maintenance, possibly considering which areas or feature types require particular attention”

Vi har ikke i dansk kontekst se noget videre “active part in data improvement” fra danske universiteter og læreanstalter. De bruger OSM data i stor stil, men de bidrager ikke aktivt selv i vidensproduktionen. Dette kunne være rart at se danske universiteter/læreanstalter også være en del af det danske OSM Community.

I kan selv læse artiklen og evt. komme med mere input. Så OSM Danmark kan gøre cykelsti-infrastrukturen endnu bedre.

Disclaimer - ovenstående indlæg er helt og holdent min egen personlige synspunkter.

/Søren Johannessen

[Lostmonkey]

Tak for opsummering. Fra min personlige erfaring som cyklist er jeg helt enig i at små cykelstisegmenter og elementer som chikaner og hajtænder kan have endog stor betydning for oplevelsen af cykelsti-infrastrukturens beskaffenhed.

[_ane_rv]

Tak for interessen i vores artikel!

Ift. kommentaren “but also many components which are too small for any meaningful analysis of, for example, cycling accessibility” referer vi her til det forskningsfelt vi selv er en del af, hvor man ofte støder på analyser af f.eks. tilgængelighed udelukkende baseret på cykelstier og cykelbaner. I den kontekst kommer man ikke langt med netværkskomponenter af få meters længde, da tilgængeligheden oftest vil være nul (igen, når man udelukkende anvender cykelsti-netværket). Det betyder selvfølgelig ikke at kortere cykelstier ikke kan have en stor betydning for den faktiske cykeloplevelse, men det er ikke det vi fokuserer på her.

Jeg kan ikke tale for andres vegne i forholdt til at bidrage til OSM, men vi har på baggrund af analysen præsenteret i artiklen lavet en del rettelser og tilføjelser til registreringen af cykelstier i OSM.

[antonr]

Hej @_ane_rv,

Tak for en spændende artikel! Og fedt at du deltager her i forum!

Jeg tænker det kunne være meget brugbart hvis du kunne sætte nogle flere ord på de forslag til forbedring af OSM der er i artiklen. Jeg har klippet nogle nedenfor, men hvis du har yderligere er det jo bare endnu bedre.

…an explicit tagging of whether bicycle infrastructure is part of a road with motorized traffic would likewise be an improvement. Bicycle infrastructure that is not part of a road is marked with the tag highway = cycleway, but this tag is used both for separate protected bicycle tracks and tracks that run in parallel with a road.

Foreslår I at lave relationer der linker parallelle vejbaner og cykelstier, eller hvordan skal dette forstås? Jeg er nok ikke helt sikker på hvad formålet er… som cyklist er man vel forholdsvis ligeglad med om der er en vej 2 m til venstre eller ej, hvis man alligevel ikke må køre på den?

the large discrepancies in mapping of unprotected bicycle lanes between OSM and GeoDanmark data might originate in disagreements about when a lane qualifies as a bicycle lane. This could for example be solved with an increasing use of the cycleway:lane=advisory tag for lanes that are not reserved exclusively for cyclist.

Jeg ved at cycleway=shared_lane er i brug i DK fx til 2-1-veje (fx Way: ‪Rubjergvej‬ (‪47517787‬) | OpenStreetMap), men det er I sikkert opmærksomme på. Måske ville shoulder=* og venner være relevant til at registrere de mere gråtonede situationer, uden at kortlæggeren tvinges til at tage hårdt stilling til om noget er cykelsti eller ej. Hvis du kan komme med nogle konkrete vejstrækninger hvor GeoDanmark har kortlagt noget du synes mangler i OSM, vil det være nemmere at diskutere.

For OSM, this could for example include an automated detection of short stretches with no bicycle tag on a road that otherwise has been tagged as having bicycle infrastructure

Det lyder som en ting der allerede findes værktøjer til, men det er ikke lige noget jeg ved hvordan man sætter op. Igen ville konkrete eksempler være en stor hjælp til at forstå hvad problemet er.

Mvh

PS

• bruger i virkelige OSM-data fra helt tilbage fra 2020 som @AE35 skriver?
• har du et link til det supplerende materiale?
• “GeoDanmark data, per specification, only include bicycle infrastructure
  running along a road with motorized traffic” Findes resten i et andet offentligt datasæt???
• har nu fundet Bicycle Infrastructure in Denmark Hvis du kan producere de underliggende data ville det være oplagt at lave en MapRoulette ud af dem.

[_ane_rv]

Hej Anton!

Tak for spørgsmålene.

• De korte svar først - nej, jeg tror 2020-årstallet er en forveksling med vores kilde på Geofabrik, hvorfra data er downloadet. Data fra både OSM og GeoDK er er fra sidste år, da vi kørte analysen

• Jeg tror ikke de supplerende materialer er tilgængelige online hvis ikke du har adgang til tidskriftet, men hvis du sender en mail til anev@itu.dk sender jeg dem gerne.

• GeoDK indeholder også stier væk fra vejnettet, men i så fald klassificeret som en ‘hovedsti’ uden informationer om, hvorvidt cykling er tilladt (det var i hvert fald tilfældet sidst jeg tjekkede, men der kan være sket opdateringer til specifikationen). Udover det er der mange kommunale datasæt på cykelinfrastruktur. Nogen er åbne, andre er i lukkede road management systems såsom Rosy og Vejman.

• Alle data og resultater fra projektet er offentliggjort på Zenodo (der er link nederst i artiklen).

• Ift. kortlægningen af cykelbaner (unprotected bicycle infrastructure) er der en del måder at kortlægge på - både shoulder som du nævner, eller cycleway:lane=advisory. De er ikke medtaget i vores analyse, da intentionen var at sammenligne data fra OSM og GeoDK med tilsvarende kategorier. Vi har ikke taget stilling til, hvordan vi mener disse grænsetilfælde skal kortlægges (det vil i de fleste tilfælde nok kræve lokalkendskab at afgøre), men gør blot opmærksom på, at en del af forskellene mellem de to datasæt skyldes forskelle i, hvornår noget klassificeres som en cykelbane. Hvis du er interesseret i at se eksempler, hvor GeoDK indeholder cykelbaner ikke inkluderet i OSM er det tilfældet for de fleste steder hvor der er data i GeoDK (orange) men ikke OSM (lilla) kortet Bicycle Infrastructure in Denmark (anerv.github.io) (samme som du selv linker til).

• Ift. at kortlægge cykelstier løber parallelt med en vej, ved jeg ikke præcist hvordan det bedst gøres - men det er ofte en information, der efterspørges af både cykelforskere og cykelplanlæggere, da det har ret stor betydning for selve cykeloplevelsen (og sikkert også ift. vedligehold, vinterservice osv). Udover det ville det gøre det nemmere at sammenligne med andre datasæt, der ofte skelner mellem stier langs vej eller i eget trace. Forslagene til forbedringer og yderligere informationer afspejler selvfølgelig vores brug af data, og de behov vi har hørt fra samarbejdspartnere m.m. - så der er sikkert også mange OSM brugere, der ikke vil finde det relevant. Men sådan er det jo med at datasæt der anvendes til mange forskellige formål

[AE35]

Mange tak for en længere udredning. GeoDanmarks Hovedsti kategori er problematisk. fx mange kirkegårde har Hovedsti(er), men det er ikke tilladt at cykle der -men deres metadata siger som regel “trafikart=Sti” hvilket så betyder at cykling er tilladt jf. GeoDanmark specifikationen. GeoDanmark bruger også Hovedsti i mange skove. Men i OSM bruges ofte highway=track eller highway=path for det samme. Så en-til-en komparativ analyse er svær. Gode Cykeldata til Alle projektet er også kommet galt afsted i deres analyse af OSM og GeoDanmark, se mit indlæg her. Gode Cykeldata til Alle projektet har aldrig svaret tilbage på den kritik af deres metode i den komparative analyse.

[Niels_GM]

Har kigget lidt i kortet nu; det er interessant (dvs. svarer ikke altid til virkeligheden!)

@antonr

har nu fundet Bicycle Infrastructure in Denmark Hvis du kan producere de underliggende data ville det være oplagt at lave en MapRoulette ud af dem.

Er der ikke en der kan lave en Maproulette eller et script man kunne bruge mere operationelt? Måske til en “månedens udfordring”?

Det er nemt at rette fejl i OSM, men hvor rapporterer man fejl i GeoDanmark?

Pft, Niels

[AE35]

@Niels_GM Rettelser til GeoDanmark vedr. cykelbane langs vej eller cykelsti langs vej - skal ske for statsvejene til Vejdirektoratet og for kommuneveje skal det ske til de enkelte kommuner. VD og Kommunerne har alle en editor-adgang til at rette i vej/sti geometrierne hos GeoDanmark.

Vedr. en Maproulette udfordring kunne være en ide - dog skal det gennemtænkes og her kunne være rart at få rå-data fra @_ane_rv vedr. hvor OSM ikke har noget (primært landområder) - og som anden debatråd viser, så fordi GeoDanmark kalder noget for cykelinfrastruktur er det ikke ens betydende med at OSM også skal gøre dette.

[Niels_GM]

Jeg har nu kigget lidt mere på publikationen fra Vierø et al. (2024) samt deres kort, og sikret mig at OSM er up-to-date i Slagelse kommune. Der var 62 steder hvor GeoDK havde angivet cykelinfrastruktur som ikke var registreret i OSM. I 52 tilfælde har jeg opdateret eller rettet OSM; dernæst rapporteret til kommunen de (kun ca. 10) steder hvor de viser cykelinfrastruktur i GeoDK, der ikke findes i virkeligheden.

Jeg kan på den anden side se, at GeoDanmark tilsyneladende slet ikke er up-to-date; så jeg spekulerer på om kommunen og jeg nu har et helt forskelligt billede af cykelinfrastrukturen (samt anden infrastruktur) i Slagelse? Er GeoDanmark ikke beregnet til at vise al kendt infrastruktur, eller er det kun et udvalg?

[Lostmonkey]

@Niels_GM

steder hvor de viser cykelinfrastruktur i GeoDK, der ikke findes i virkeligheden.

Er der slet ikke noget at se, eller er det tilfælde som dem i diskussionen Er dette en cykelsti? Hvor det jo tyder på, at GeoDK ikke altid stiller så store krav til at kalde noget for cykelinfrastruktur.

[Niels_GM]

Langt de fleste steder findes cykelinfrastrukturen slet ikke; dette er flere steder valideret ved besøg. Et enkelt sted er det et spørgsmål om klassificering, skiltning, og/eller afmærkning; men for det meste er det ret ligetil.

PS. Jeg deler min viden med kommunen, så de kan validere alle sager selv.