Der skal her rettes en kæmpestor tak til deltagerne i månedens kortlægningsprojekt i februar 2025. Hvor det var kortlægning af bænke i OpenStreetMap Danmark, der var i fokus. Resultatet blev, at ca. 1601 nye bænke blev tilføjet i februar 2025. Dermed er der i skrivende stund ca. 19526 bænke i OSM Danmark.
Der udover blev ca. 731 bænke modificeret i februar dvs de har fået ekstra metatags fx om der er ryglæn eller ej (tag backrest=yes/no) eller fx er der armlæn eller ej (tag armrest=yes/no)
Især tagget armrest =yes eller armrest=no har fået en kæmpe vækst i februar fra 358 til nu 2058 bænke har en af disse to ovennævnte tags rundt omkring i Danmark.
At der nu er ca. 19526 bænke i OSM Danmark betyder ikke, at der er en fuldstændighed kortlagt endnu. OSM DK er langt fra. Det man kan sige er, at OSM DK har det største åbne datasæt vedr. bænke. Så derfor bliv ved derude med at få tilføjet bænke. Måske vi runder 20.000 bænke allerede i marts?
Bliver OSM bænke geodata overhovedet brugt af nogen?
Der er masser af 3. partsprodukter/udviklere der bruger bænke fra OSM i deres produkt. Der kan her nævnes OsmAnd app. (se næste billede for et eksempel)
Organic Maps (app) og Garmin osmbaseret kort til cykelcomputere/sportsure/fritid GPS’ere viser også bænke i deres slutbrugerprodukt. Endelig her til sidst skal også OverTure Maps projektet nævnes også bruger bænke fra OSM i deres databaseprodukt.
Til orientering, så er der i KLs GeoFA friluftsdatasæt 2. marts 2025 ca. 1014 bænke.