Vi kickstarter årets første “Månedens kortlægningsprojekt” og kortlægningstemaet for februar måned 2025, er bænke. Det kan være bænke som befinder sig i dit lokalområde og det kan fx i gågader, parker, kirkegårde eller på campusområder for videregående uddannelser, hvor der befinder sig bænke, som kan egner sig rigtigt godt til OpenStreetMaps database.
I skrivende stund er der ca. 17925 bænke kortlagt i OpenStreetMap Danmark (Kilde TagInfo Denmark). Mon OSM Danmarks frivillige kan komme over 20000 bænke, inden vi skriver 1. marts 2025?
Planlægning af din kortlægning
Du kan se, hvor der allerede er blevet kortlagt bænke i din kommune ved at benytte dette OverPass Turbo script og dermed planlægge din kortlægningstur rundt i lokalområdet.
OverPass Turbo script er sat op til Faxe Kommune - indsæt din egen kommune i scriptet og klik så på “Søg” knappen. Hvis der er nogen som bor i Faxe Kommune, så er jeg overbevist om, at der findes flere end de 11 bænke der pt. er kortlagt.
Hvis du ud fra dit lokalområdekendskab tydeligt på Klimadatastyrelsen luftfoto kan se bænke. Du kan så tilføje disse bænke hjemmefra din iD eller JOSM editor. Se et eksempel i næste billede.
Hvis du også ved om bænken har ryglæn eller ej (backrest=yes/no), så kan disse metadata også tilføjes. Du kan læse mere om bænke (amenity=bench) tagget på på OpenStreetMaps Wiki.
Det kan være rigtigt smart at have en smartphone app med ud på dine gå/cykelture, når du kortlægger bænke. Her kan stærkt anbefales Every Door app (findes til Andriod/iPhone/F-Droid) som egner sig rigtigt godt til kortlægning af mindre geografiske objekter, som fx bænke er det.
Så her kommer en hurtig vejledning i brugen af Every Door app. Først installerer du Every Door - Første gang skal du lige forbinde Every Door med din OpenStreetMap konto samt adgangskoden. Det gør du oppe i venstre side ved at klikke på ikonet med tre streger og i menuen der åbner sig, så klik på “OSM Konto” og forbind så.
Dernæst så klik igen på ikonet med tre streger og gå ned til “Baggrundsbilleder” og vælg så ved at markere “SDFI Aerial Imagery”. Du får dermed standard luftfoto fra Klimadatastyrelsen frem, som du evt. kender fra OSM redigering via iD/JOSM værktøjerne.
Når du er tilbage i Every Door hovedmenu, så skal du også lige markerer ikonet (er helt nede) der ligner et træ ud, så det bliver gult (se næste billede).
Every Door vil sikkert på et tidspunkt spørge dig om du vil downloade alle OpenStreetMap data (kun objekter som kan redigeres/tilføjes i Every Door) som findes i det område, som du befinder dig i. Her skal du bare sige ja til dette.
Du vil nu være klar til din første bænk kortlægning med Every Door.
Du skal nu for at tilføje en bænk klikke på det blå “+” ikonet (se næste billede)
Du bliver nu ført til et skærmbillede i Every Door, hvor der er en markør som skal placeres der, hvor bænken befinder sig. Du trækker og evt zoomer baggrundsbilledet rundt med din fingre. Når den ønskede placering ser okay ud, så klik på det blå ikon (se billedet nedenfor)
Du bliver nu ført til nyt skærmbillede hvor du skal angive hvilken type objekt det er. I søgefeltet skriv “bænk” (se næste billede) og dernæst klik på tag feltet “Bænk”.
Du er nu i taging feltet for bænke og kan tilføje relevante metadata. I næste billede ses at jeg har tilføjet ryglæn = ja og materiale = træ (materiale altid det man sidder på)
Klik så på “Gem” knappen og du bliver ført tilbage til hovedmenuen og kan tage næste bænk på din kortlægningstur.
Bemærk når du klikker på “Gem” så gemmer du kun lokalt på din smartphone. Intet er overført endnu til OSM database.
Sådan overfører du dine data til OpenStreetMap database.
I hovedmenuen nederst finder du et ikon der bliver gult, når der er data klar til upload (se næste billede). Klik på dette ikon, når du ønsker at overføre data til OpenStreetMap.
Det var den korte introduktion til korlægning af bænke med Every Door app . I stedet for at tage billeder af bænke, og så kortlægge dem når du kommer hjem, så er det smart at kunne gøre det med det samme ud fra felten.
Skal du have noget varmt og sødt undervejs på din kortlægningstur?
Der vil være 15 stk. kaffe og kage legater a 100 kr. i forbindelse med februar kortlægningsprojektet. Det er helt frit hvad man vil bruge et legat til, hvis du hellere vil have sodavand og hotdogs er det helt okay.
Det er først til mølle, hvis du skriver en e-mail til soren DOT johannessen AT gmail DOT com og oplyser dit Mobilpay nummer samt dit OpenStreetMap brugernavn, så vil jeg overføre 100 kr. til de 15 hurtigste. Der så kan bruges til lidt forplejning.
Så er der bare at ønske god fornøjelse her i februar med kortlægningen. Inviterer gerne venner, arbejdskollegaer eller familie med ud på en kortlægningstur og af den vej introducere dem til OpenStreetMap.
/ Søren Johannessen