Remote mapping parties i Danmark - et idekatalog under Open Data Day(s)

Hej alle sammen

Det er snart tid til den årlige internationale Open Data Day. I år er det så ikke kun en dag, men en hel uge fra lørdag 4. marts til fredag 10. marts.

Der er som altid et eller andet man kan kortlægge i OpenStreetMap Danmark og dermed skabe endnu flere frie og bedre geodata.

Så hvis du har lyst til at bidrage med et eller andet i Open Data Day ugen, så remser jeg nogle kortlægningsforslag op i det følgende.

Gåture/cykelture i dit lokale område med StreetComplete app og indsamle belægningstyper (asfalt, brosten, fliser, grus osv) eller andre relevante cykeldata. Fx så mangler OSM Danmark kun ca. 690 km af cykelstier i eget trace at få angivet en belægningstype. Alene i Aarhus Kommune er der ca. 150 km der mangler. Samlet for alle danske vej/sti typer der mangler der ca. 94500 km eller ca. 55 % af alle veje/stier har nu fået angivet en belægningstype. (Kilde Heigit Ohsome)

Hvis du planlægger at undervise/introducere venner, familie eller arbejdskollegaer til StreeetComplete app. Så kig lige på indlægget vedr. nybegyndere i StreetComplete.

Til at finde områder man kan kortlægge ude fysisk i marken med StreetComplete, så er der nogle OverPass Turbo scripts man kan ændre til sin egen kommune og så se hvilke områder man kan gå/cykle ud til.

Forslag til kortlægning hjemme fra sofaen.

Her er gangstier (highway=footway) på kirkegårde en oplagt mulighed. Siden 1. januar 2023 er ca. 7000 gangstier på et par hundrede kirkegårde blevet tilføjet af ca. 8 OSM frivillige. Der er ca. 2300 kirkegårde/gravpladser i OSM Danmark, så der er masser af muligheder for at finde en kirkegård at kortlægge, såfremt dine lokale kirkegårde allerede er blevet kortlagt fuldt ud vedr. gangstier.

Eksempel Astrup Kirkegård i Hjørring Kommune - Før kortlægning (billede)

Efter ca. 10 min kortlægning af kirkegården (se billede)

Denne 10 min. indsats har gjort at nu er OSM klart bedre end, hvad det offentlige via GeoDanmarks vejmidter har på Astrup Kirkegård (se næste billede)

En god kilde udover de klassiske SDFI forårs luftfoto i diverse editors er SDFI Skråfoto, hvor man kan se rundt fra alle 4 verdenshjørner, såfremt der er for mange skygger på det klassiske SDFI forårs luftfoto som gør det svært at se gangstier. På SDFI Skråfoto kan man også ofte lettere spotte trapper og kortlægge dem (highway=steps) i stedet for at bruge gangsti (highway=footway).

Såfremt du begynder at kortlægge kirkegårde - så husk at tilføj følgende hashtag #kirkegårde til dit changeset, når du gemmer din kortlægning. Vi kan derved følge udviklingen på OSM Changesets siden.

Endelig er der pt. en MapRoulette udfordring i Danmark - det er primært manglende serviceveje (highway=service) i form af indkørsler og parkeringsveje denne opgave i Region Midtjylland omhandler. De er lette at spotte hvad der mangler i diverse industriområder, store landejendomme eller indkøbscentre/handelsområder.

Så bak op i denne uge om OSM - genoptag din OSM profil og få lavet lidt i dit lokalområde eller hvad du nu har lyst til. Måske vi kan sætte OSM Danmark med over 100 personer inde og redigere på samme dag.

God fornøjelse når vi kommer til Open Data Day ugen.

Mvh.
Søren Johannessen

Hej Søren,
Hvordan gør man det i iD-editor? Er der en anbefalet praksis?
Hilsener,
Niels

1 Like

Hej Niels

Når du klikker gem i iD-editor - så i tekstfeltet der skrives #kirkegårde
(eksempel i billede)

Så klikkes der på Gem - og det er så det hele - nu kan vi spore hvor mange der deltager og hvor meget der bliver lavet til den event. Det kunne være fint hvis du tog et par kirkegårde i dit lokalområde.

Hashtag bruges meget fx med forskellige mapping begivenheder - fx humanitær kortlægning i Syrien/Tyrkiet efter jordskælvet der blev brugt hashtag #TürkiyeEQ060223 - så man man se hvor mange der har deltaget og hvor meget der er blevet lavet. Tjek selv her

1 Like