Jeg har nu over en periode på 3 måneder (8. maj - 8 august 2024) fulgt geodataproduktionen for 38 forskellige rekreative data i hhv. GeoFa og OpenStreetMap. Resultat er, at GeoFa er rykket samlet fra 10.454 til 10.964 objekter, dvs 500 nye objekter er blevet skabt. OpenStreetMap Danmark er rykket fra 117.840 til 124.019, dvs 6.179 nye objekter er blevet skabt (Kilde TagInfo Denmark).
Dette betyder at OpenStreetMap Danmarks frivillige har haft ca. 12,3 gange højere produktivitet end GeoFa i de tre måneder, som der er blevet målt på.
Resultater og tal for de målte 38 forskellige objekter kan ses i dette online regneark.
Bemærk alene i OpenStreetMap Danmark er 1.155 flere bænke blevet tilføjet i OSM i den målte periode. Dette er dobbelt så meget som GeoFa samlet geodataproduktion for 38 objekter.
Det er mig lidt af en gåde, hvorfor det offentlige ser helt bort fra OSM Danmarks arbejde gennem 20 år og alene på ovenstående 38 geografiske objekter har 11,3 gange flere objekter (OSM 124.019 stk mod GeoFa 10.964 stk). GeoFa vil aldrig kunne vinde datakapløbet mod OSM Danmark på rekreative friluftdata området.
Ser vi alene på bænke og cykelparkering har i OSM Danmark potentiale til at nå op på over 50.000 (sic!) objekter (bænke pt. 16.110 stk. og cykelparkering pt. 7.575 stk.). Det er ikke samfundsøkonomisk ansvarligt, at kommunerne og GeoFa bruger penge/ressourcer på at skabe en datasæt-klon af OSM Danmark på dette område.
Endelig så er OpenStreetMap digitale økosystem meget større, dvs. geodata bliver brugt mange steder (se fx listen her). Sådan et digitalt økosystem har GeoFa ikke og vil heller aldrig få det.
Her til sidst skal nævnes, at mange GeoFa bidrag på rekreative friluftsdata er lavet af kommunale ansatte som har fået løn under dette registrerings arbejde. Mens alt i OpenStreetMap regi er lavet frivilligt og ulønnet.
NB (tilføjelse ) GeoFA objekterne i denne undersøgelse er talt via QGIS GeoFa plugin.
Det er et imponerende stykke arbejde du har lavet – og som OSM-kortlæggerne har bidraget til! Det føles også godt at bidrage til registreringen selv: jeg ser hele tiden forbedringer i min cykel- og vandre-navigation som følge af forbedringer i OSM. Tak for at dele denne viden.
Jeg faldt over en lille ting i dit regneark. Hvis jeg søger efter “amenity=drinking_water in Slagelse”, får jeg 7 lokationer (908 i DK). Hvis jeg søger efter “man_made=water_tap in Slagelse”, får jeg 83 lokationer (579 i DK) – mange er vandhaner på fx kirkegårde. De fleste vandhaner i DK indeholder formodentlig drikkeligt vand; skal jeg forsøge at angive dette (“drinking_water=yes”) eller hvad er praksis i DK?
“Drikkevand (uskiltet)” er praktisk taget alle mine vandhaner; jeg kan faktisk kun huske skilte når vandet ikke er drikkeligt (fx kilder i Roskilde). Jeg er også usikker på tags, så håber nogle andre ved det…
Prøvede lige i SC med en kirkegårdsvandhane, der udelukkende var tagget med man_made = water_tap. Vælges “Drikkevand (uskiltet)” tilføjes drinking_water = yes. Vælges “Drikkevand (skiltet)” tilføjes derudover drinking_water:legal = yes.
Det giver mening; tak for hjælpen. De fleste af ‘mine’ vandhaner er på kirkegårde, så jeg har lige spurgt Slagelse Provsti hvad der er deres praksis i forbindelse med vandhaner og vandkvalitet
Det med “legal” drikkevand er nok mere udbredt i fx Sydeuropa.
Der er water_points ved autocamperpladser, der er skiltet med at det ikke er drikkevand, men tagget i OSM med drinking_water=yes, drinking_water:legal=no
Det er et udtryk for, at vandhanen er tilsluttet drikkevandsforsyningen, men kommunen bruger ikke penge på at teste vandet. Desuden så kommer autocamperfolk vandbehandlingstabletter i deres tanke, og bruger det typisk kun i varm mad og til at lave kaffe med.
Der er trods alt forskel på om vandet kommer fra blyrør eller om der kunne være en fugl, der havde siddet på vandhanen.
