Mapning af nedlagte jernbaner

Hvis man tegner nedlagte jernbaner, er det så kun de fysiske dele man tegner, eller vil det være ok at lægge eksempelvis en historisk (og usynlig) linjeføring ind på kortet?

Eks.
Way: ‪Slangerupbanen‬ (‪519778410‬) | OpenStreetMap (findes ikke længere fysisk i terrænet)
Way: 606015193 | OpenStreetMap (findes ikke længere fysisk i terrænet)
Der er mange flere eksempler, hvis man søger efter railway=abandonded

Disse er lagt ind, så man på https://openrailwaymap.org/ kan se de historiske linjeføringer.

Holder man sig til OSM-reglerne, så er det kun de fysiske ting vi ser i landskabet, som tegnes, og alle historiske data lægger man over i https://www.openhistoricalmap.org/
Men det ser ud til, at de historiske linjeføringer er mere spændende at have på de opdaterede kort end i de historiske kort.

Selv mener jeg, at vi må forholde os til det vi ser og møder derude, og efterlade historien til andre hjemmesider.
Altså at hvis der er et stykke spor, som kan ses i landskabet, så tegnes det med, ellers ikke
jvf. Tag:railway=abandoned - OpenStreetMap Wiki

Hvad er jeres holdning?

1 Like

Jeg er enig med dig (og wikien) i, at et jernbanespor kun bør tegnes ind, hvis det (eller betydelige dele af det) stadig findes derude i virkeligheden.

Ved et hurtigt kig på et overpass turbo kort, kan jeg spotte flere eksempler på, at tagget er brugt til at markere jernbanecykelstier. På sin vis synes jeg det ville være lidt ærgerligt, at fjerne tagget her, da det kan være nyttig info for cyklister.

Hele delen med at mappe togspor er en disciplin for sig og der er et stort afsnit, som er dedikeret til netop OpenRailwayMap (ORM)
https://wiki.openstreetmap.org/wiki/OpenRailwayMap/Tagging

Med hensyn til stier, som har erstattet de gamle spor, så kan man jo sætte dette tag på, som blot fortæller at her lå engang et spor.
https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:railway=razed?uselang=da

Jeg kan ikke lige se om det adskiller sig markant fra abandonded udover at det ikke kommer med på ORM.

Ellers er det jo fint nok at sætte railway=abandoned på de mange cykelstier, som ellers følger strækningerne.