Hajtænder er OpenStreetMap Danmarks kortlægningsprojekt i marts

I marts 2024 sætter OpenStreetMap Danmark fokus på kortlægning af hajtænder på veje og stier. Denne kortlægning kan fortælle en del om fx vigepligtsforholdene mellem cyklister og bilister. I skrivende stund er ca. 23.500 hajtænder blevet kortlagt rundt omkring i Danmark. Der er selvfølgelig mange flere, så der er masser af muligheder for kortlægning rundt omkring i Danmark.

Sådan kortlægger du hajtænder. Du kan først tjekke ud i din kommune, hvor henne der er blevet tilføjet hajtænder på veje og cykelstier. Jeg har sat et Overpass Turbo scipt op for Stevns Kommune her.

Du kan i dette script i venstre side skrive din egen kommune og så klikke på “Søg” knappen. Du skal nu lede efter steder som ikke har fået hajtænder endnu. Hajtænder er som regel meget tydelige at se på de årlige forårsluftfotos fra SDFI eller du har lokalviden som gør, at du ved hvor du skal begynde.

Jeg tager en case fra Stevns Kommune og fra byen Hårlev og benytter her iD editor. Ved Østgade overfor SuperBrugsen fandt jeg nogle hajtænder som ikke var kortlagt i OpenStreetMap.

Det første man gør at tilføje et punkt (node) på vejens geometri lige ud for, hvor hajtænderne befinder sig (se næste bilede). Dobbeltklik på vejgeometrien for at tilføje et punkt.
guidehajtaender2

Dernæst går man op i søgefeltet og skriver "Vigepligtsmarkering. Klik på objektet-kategorien der dukker op lige neden under
guidehajtaender3

Du kan nu også angive køreretningen (forlæns eller baglæns i feltet “Påvirket retning”) , man møder hajtænderne på veje/stier. Det angives ved enten direction=forward (forlæns) eller direction=backward (baglæns) . Det bliver lidt kryptisk her, da det er den optegnet systemretning for veje/stier som afgør om du skal bruge direction=forward eller direction=backward.

Heldigvis så både iD editor og JOSM viser visuelt om du har angivet den korrekte retning. I iD i næste billede skal ikon for hajtænderne pege denne retning for vej.
Hvis du kommer til at vende hajtænderne forkert, så kan du hurtigt ændre i feltet “Påvirket retning” til den anden værdi.
Jeg vil råde dig til lige at læse lidt på OSM Wikisiden om highway=give_way tagget .

Et andet eksempel med hajtænder lige i nærheden af Østgade i Hårlev, det findes på vejen Solbakkevej - der vender retningen direction=backward (se næste billede).

Så er der kun at sige god fornøjelse med månedens projekt.

Appendix
To eksempler mere på hajtænder kortlægning i OSM Danmark.

Bonderupvej Frederikssund Kommune

Lundbyvej i Vordingborg Kommune

3 Likes

Tak for en ny udfordring! Denne ser ud til for det meste at kunne laves ud fra luftbilleder, i modsætning til kirkegårde og cykelstibelysning hvor der ofte må indhentes ground truth :slight_smile:

Findes der en officiel oversættelse af OSM-lingo (fx tags) fra engelsk til dansk og/eller omvendt? Jeg bruger de engelske udgaver af værktøjerne (gammel arbejdsskade) og kan ikke altid finde de rette fields og tags.

1 Like

Vedr. hajtænder så hedder det ‘give way’ når du søger efter tagget i iD-editor.

Der er ikke nogen fuldstændig dansk oversættelse af diverse tag - Der er lidt her vedr. veje godt stykke nede af siden her
https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Map_Features

1 Like

Tak for svar, det hjalp mig. – Lidt efter fandt jeg følgende citat i OSM wiki:

As of February 2024, OpenStreetMap contains over 96 thousand distinct keys and over 155 million distinct tags.

Så måske var mit spørgsmål ikke så relevant… sorry.

Nej spørgsmål er ikke dumt - nogle gange er det svært at huske hvad det hedder på engelsk - Hvis du vil se nærmere hvad der bliver brugt af tags i OSM Danmark så kig på TagInfo Denmark
https://taginfo.geofabrik.de/europe:denmark

Klik rundt så under et tag klik på “Values” fx
https://taginfo.geofabrik.de/europe:denmark/keys/highway#overview

Ovenstående side bliver opdateret 3-4 gange om ugen. Der er lavet en TagInfo service for alle lande i verden, så man kan surfe rundt og sammenligne.

1 Like

Tak for introdutionen. I mit lokalområde og i resten af DK der har vi en ikke skiltet og tegnet form for hajtænder. Nemlig hvor der er et gennemgående fortov, så vælger man ikke at tegne hajtænder, men fortovet viser at den samme regel skal overholdes.

har vi et tag for den situation. Synes ikke den er helt entydig, https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:highway%3Dgive_way da jeg forstår som afmærkning som noget “ekstra” oven på vejen.

1 Like

Hajtænder er tænkt som ‘Ground Truth’ element i OSM . At man skal kunne se objektet ved at tage ud IRL og se tingene enten som malet hajtænder på vejen eller hvis der er et " Ubetinget vigepligt B11 vejskilt" (dog sjældent et skilt uden også hajtænder) - det ville være svært at lave et globalt datasæt, hvis der i hvert land var en masse skjulte regler for vigepligt

Jeg håber det var svar nok, men mon ikke der stadigvæk er muligt at bidrage med en del hajtænder i din hjemkommune.

Klart der er steder i Aalborg der ikke er indtegnet endnu. Så har lidt at lave :slight_smile:

Men i forhold til Færdselslovens § 26, Stk. 3
Så er steder hvor vejen krydser et fortov eller cykelsti, så er der jo ubetinget vigepligt, og i et globalt datasæt, så er det vel fint at få ind at her i landet gælder vigepligt også disse steder?

1 Like

Interessant spørgsmål. Færdselsloven gør ingen forskel på hajtænder, B11-skilt og ‘udkørsel over fortov’ - der er ubetinget vigepligt i alle tilfælde. Spørgsmålet er, hvordan det skal mappes? Jeg vil umiddelbart tænke at alle tre er håndgribelige, observerbare elementer ude i virkeligheden, omfattet af ‘ground truth’-begrebet, og bør mappes ens, som highway=give_way.

/Lars

1 Like