Region Sjælland har nu en MapRoulette udfordring

Så er der blevet sat op en udfordring via MapRoulette platformen til de 17 kommuner i Region Sjælland. Der er ca. 6911 opgaver. Hvor hver opgave fører dig til et adressepunkt, der befinder sig 40 meter eller længere væk fra en vej eller sti. Opgaven består i at kortlægge mere i det område, hvis det er muligt. En opgave tager ca. 2 til 3 minutter at gennemføre.

Hvis du aldrig har prøvet MapRoulette i OpenStreetMap sammenhænge, så læs denne guide som blev skrevet i forbindelse med den veloverstået Region Nordjylland udfordring.

Guldborgsund og Odsherred kommuner i denne region har mange sommerhuse. Disse sommerhuse befinder sig ofte i meget tætbevokset områder. Derfor kan det være svært at se hvor indkørsler fx er på luftfotos. Her kan man prøve nogle andre lag som evt. kan hjælpe.

Case - et sommerhus i Odsherred ses i luftfoto i næste billede.

Der kan være svært at gennemskue hvor der er en indkørsel ved kun at kigge på luftfoto. Her kan man i sin OpenStreetMap editor (her vist iD editor) under baggrundskort slå “SDFI Skærmkort” til (se næste billede)

Her var der ikke meget hjælp vedr. indkørslen op til sommerhuset at hente. Så kan man slå “SDFI terrænskyggekort” til (Note Danmarks højdemodel 40 cm)

Her dukker tydelige spor af en indkørsel op til sommerhuset. Du/I kan så indtegne i din OpenStreetMap editor denne spor. (se næste billede)

Nu er det ikke altid at dette trick som vist ovenfor hjælper. Det kan være utydeligt eller ikke til at afgøre 100 % med mindre man er lokalkendt. Her skal du så bare angive i MapRoulette opgaven som “Not an Issue”. Der er ingen grund til gætværk i forbindelse med sofakortlægning (kortlægning i områder man ikke kender).

Du kan løbende følge med i geodataproduktionen (antal deltagere, nye veje osv) for ovenstående MapRoulette opgaver på denne her side. Siden bliver opdateret en gang i timen.

T.O. Der er pt. ca. 36.004 km veje og stier og ca. 200.000 vej/stisegmenter i Region Sjælland. Disse tal vil ændre sig i takt med at ovenstående MapRoulette opgave skrider fremad.

Så er der kun at sige god fornøjelse med kortlægningen i Region Sjælland.

3 Likes

Nu da der (forhåbentlig) kommer meget fokus på Sjælland, vil jeg lige tillade mig igen at bringe et emne på banen, som jeg tidligere har spurgt til. Nemlig at der på Sjælland tilsyneladende er en hel del små, landlige bebyggelser af flere husstande, som er tagget som én samlet ‘farmyard’.

Fx:

Støder man på sådanne, kunne det måske være en lejlighed til at rette til landuse=residential (Hvis altså man er enig i, at farmyard ikke er passende tagging).

4 Likes

Så er den første uge gået - Her er lidt status og tal - I den første uge er ca. 2493 nye veje og stier blevet tilføjet i Region Sjælland. Det er ca. 129 km helt nye veje og stier.

Ca. 20 % af alle de ca. 6911 MapRoulette opgaver er blevet løst. Der er 11 personer, som har deltaget indtil videre.

Så der er masser af tid og muligheder for at få kortlagt en hel del nye veje og stier i Region Sjælland, hvis du ikke har deltaget endnu i denne udfordring.

1 Like

Måske er det en tilfældighed, men jeg har i denne omgang set en del eksisterende indkørsler, som er navngivet (med navnet på den vej, de er forbundet til). Jeg plejer aldrig selv at give indkørsler et vejnavn, men kan ikke se, om der er nogen retningslinjer for det. Gør det nogen forskel (fx i forhold til navigation)?

2 Likes

Vejnavne betyder intet for rutenavigationen - det der betyder noget er om der er linjegeometri der hænger sammen for at føre en hen til det punkt man vil (baseret efter hvad man nu navigerer som cyklist, til fods, bil osv)

Jeg plejer heller ikke at navngive indkørsler, men kan se at Danmarks Adresseregister nogen gange gør. Jeg synes, at det ikke er en god idé, bl.a. fordi lodsejeren kan lave indkørslen om på sin grund. Jeg tænker, at ‘vejpunktet’ må være godt nok til navigation.

PS. Er DAR det officielle vejregister i DK, dvs. at jeg ikke behøver at undersøge tinglysninger for de matrikler hvor DAR angiver en vej/vejnavn?

1 Like

Ja, Om Danmarks adresser

Kan man gøre noget for at hjælpe rutenavigationen i de tilfælde hvor indkørslen slutter længere væk fra huset end vejen?

I nedenstående tilfælde ville det nok lige kunne klares ved at ændre lidt på hvor indkørslen ender og man finder nok også ret let ud af lige at køre et par meter længere frem, men det var lige det eksempel jeg kunne finde.
Jeg har set andre eksempler hvor man ender på den forkerte side af huset.

Danmarks Adresseregister (DAR) angiver hele indkørslen som hørende til Stoholmvej, men adgangpunktet er formodentlig også rigtigt og vejpunktet er stadig ude på ‘den store vej’. Skulle rutenavigationen ikke bare gå til vejpunktet (adgangspunktet)?

Det var netop på DAR at jeg opdagede en adresse der så lidt underlig ud.

Navigation baseret på OSM virker dog fint i det tilfælde pga indkørslen.

Men Google Maps har problemer med den. Det er ikke muligt at tilgå bygningen fra det punkt Google navigerer til.

Det samme problem vil opstå i OSM hvis indkørslen stoppede lidt længere væk fra bygningen end det lige er tilfældet i eksemplet.

Betydningen af vejpunkter i DAR: Vejpunkter

Ud fra DAR’s beskrivelsen af vejpunkter, så er det placeret forkert i begge eksempler.

‘Vejpunktet er som hovedregel placeret der hvor man som billist forlader det offentlige vejnet’.

Det ændrer vel ikke på det faktum at deres anbefaling er at vejpunktet placeres hvor adgangsvej møder offentlig vej.

I mit første eksempel med Stoholmvej har det dog minimal betydning, men ved eksemplet med Jernbanevej er det lidt træls at ambulancen holder omme på den forkerte side af en skov.

Anyway. Jeg går ikke ud fra at jeg har mulighed for at ændre placering af vejpunkter i DAR, så mit oprindelige spørgsmål er stadig hvilke muligheder jeg har for at hjælpe rutenavigationen i de tilfælde hvor den opfører sig uhensigtsmæssig.

Du kan rette henvendelse til adressemyndigheden, altså den respektive kommune, adressevejledningen opfordrer til det. Du skriver ‘hjælpe rutenavigationen’, det vil være forkert at tilrette OSM så det bedre passer til et tilfældigt ruteprogram, Good practice - OpenStreetMap Wiki

3 Likes

Tak.

Det er nu ikke lykkedes mig at finde et navigationsprogram der navigerer “rigtigt” når adresse noden er tættere på vejen end indkørslen.

Må en adresse node flyttes?

Nej. Da:Adresser - OpenStreetMap Wiki

Tak

I forhold til adresse node som er placeret uden for bygningen, eller på et skur/garage i stedet for hovedbygningen, så skal jeg kontakte den pågældende kommune med gps koordinater for at få noden flyttet?

Vejledningen siger: ‘I bygninger placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for omridset af den bygning, som adressen hører til. Adgangspunktet placeres ud for indgangsdøren, hvis det er muligt. Har bygningen flere indgange, bør adgangspunktet placeres ud for hovedindgangen’. Har du fundet, hvad du mener er en fejlplacering, kontakt kommunen. Husk, adressepunkter bruges til andet end bygninger. Et adressepunkt er et administrativt værktøj.

3 Likes

Så er det blevet tid til at gøre status efter uge 2 i Region Sjælland udfordringen (status kl. 15:30 1. november). Der er blevet tilføjet ca. 7192 helt nye veje og stier dvs ca. 365 km er vej/stinetværket i regionen blevet større.

51 % af de ca. 6911 MapRoulette udfordringer er blevet løst. 15 OSM DK frivillige har deltaget indtil videre og med en imponerende kortlægnings indsats.

Der er masser af tid endnu for dem som ikke har deltaget endnu til være med og få løst de sidste 49 % og ikke mindst få lavet masser af nye veje/stier i Region Sjælland. Alt arbejde kommer alle til gode i form af frie geografiske data.

2 Likes