Hermed lige et par ord om vores OSM-initiativ. På Statens Museum for Kunst går vi meget ind for åben data og har stor glæde af åbne tjenester. I forvejen bruger vi OSM på museets onlinesamling SMK Open (se fx SMK Open).
Nu er vi ved at bygge en guide til den fysiske museumsgæst, hvor vi vil tilbyde wayfinding på forskellige måder. I stedet for at tegne gnidrede SVG’er og genopfinde dybe tallerkener vil vi arbejde med indoor mapping på OSM.
Vi er ved at afklare de nærmere tekniske detaljer (egen tile server?), men er så småt gået i gang med at kortlægge salene på museet i Sølvgade i København og tagge efter Simple Indoor Tagging. Følg med på indoorequal.
Dette opslag bare for at sige: Vi håber det overordnet lyder som en god ide i mange ører, vi gør os umage med at gøre tingene rigtigt, og vi er altid interesserede i forslag og kommentarer. Hvis nogen vil høre mere, kan man (fx) skrive til undertegnede, Jonas Heide Smith, på jhs@smk.dk 
12 Likes
Det lyder pissegodt; jeg håber flere steder vil følge jeres eksempel!
Hvis I har spørgsmål til det praktiske ift. kortlægning og så videre, så stil dem endelig her i tråden:)
5 Likes
Jeg kom lige i tanke om noget: Når I er færdige med kortlægningen, så kunne det måske være en ide at meddele det til https://weeklyosm.eu/, så andre i OSM-fællesskabet får det at vide. Måske er der endda i disse tider nogle danske medier, der kunne være interesseret i at dække en statslig institutions erfaringer med at bruge og bidrage til åben data. Det ville også skabe mere opmærksomhed om både OpenStreetMap-projektet og SMK:)
6 Likes
Findes der i øvrigt gode værktøjer til at mappe indendørsmapping i flere etager, uden at det hele klynger sammen? Gerne noget, hvor man kan slå etager til og fra. Jeg har selv haft lyst til at mikromappe diverse bygninger, men gået lidt i stå i forhold til, hvis jeg blot skulle bruge iD eller JOSM.
2 Likes
Jeg startede med https://osminedit.pavie.info/, som fungerer ok, men jeg ramte alligevel nogle begrænsninger, så skiftede til JOSM. JOSM har dette meget simple etage-filter indbygget, som i bund og grund disabler alle objekter der ikke er tagget med en given etage. Det virker nogenlunde, men er ikke perfekt og det kan stadig være svært at holde overblik over etagerne (især når man tilføjer nye objekter). Hvis nogen har andre bud på værktøjer, er jeg også meget nysgerrig på at høre om dem.
4 Likes