Når jeg kommer rundt i de fynske skove, oplever jeg ikke sjældent at OSM-tagging og virkeligheden ikke matcher perfekt. Jeg tænker derfor at rydde op i dem en ad gangen ved at besigtige dem the hard way - det er klart bedre tidsfordriv end at se OB på Odense Stadion!
Som cyklist i private skove ønsker jeg særligt, at mange af de mindre stier, der ikke opfylder kravet om at kunne cykles på en almindelig cykel, tagges så gravelcyklister og MTB’ere ikke opfordres til fræse rundt på dem. Men det er jo blot et aspekt, der må være andet nyttigt at notere.
Da jeg ikke har prøvet det før, vil jeg høre, om I har nogle gode fif til, hvordan jeg får det hele med, når jeg gennemgår stinettet systematisk på stedet? Hvordan ser Den Gode Huskeliste ud? FYI har jeg aldrig prøvet at “live tagge” på en tur, kun når jeg kommer hjem efter en cykel- eller gåtur.
Jeg er ikke helt sikker på hvad du efterspørger, men her er en liste af ting og teknikker jeg selv har brugt på mine cykelture – måske dele af den kan inspirere dig?
Linier: ruter optaget med GNSS modtager, fx cykelkomputer, løbeur, smartphone
Mit valg: Elemnt Bolt cykelkomputer, Suunto ur og Pixel smartphone
Punkter: særlige punkter kan registreres som position mv. med smartphone
Mit valg: Smartphone med topo-kort; CoMaps, OsmAnd og Organic Maps
Billeder: fotos af ruter og punkter, samt vigtige ting undervejs, vha. smartphone
Mit valg: Smartphone monteret med QuadLock beslag; har også kamera
Historie: information om særlige ting undervejs får jeg fx vha. smartphone
Mit valg: Smartphone med web browser: Brave eller Firefox
Software: til planlægning og registrering af ruter; på smartphone, pc og web
Mit valg: RidewithGPS, Komoot og Strava – apps og (web)-udgaver på Linux pc
Hardware: gennemkørsel af ruter på stålcykel med brede dæk, samt turrygsæk
Mit valg: Benben gravelcykel i stål, med 50-mm profilerede dæk
OSM: Observationer indføres i OSM med forskellige baggrundskort og skråfotos
Afmærkede ruter laves som relationer i OSM (iD); rutemarkeringer indføres også
Ruter: med OSM opdateret, retter eller redigitaliserer jeg ruterne i RidewithGPS
Mit valg: ruter eksporteres i *.gpx fra RidewithGPS og importeres i andre apps
Visning: ruter kan vises i mange forskellige apps eller udskrives som *.pdf
Mine valg: RidewithGSP, Komoot, Strava, Google Maps, GPX-fil
Resultat
Mere korrekte ruter; både mht. ruteføring og karakteristik
Bedre data i OSM; til glæde for andre kortlæggere og brugere
Bedre data i diverse apps; til glæde for cyklister, vandrere og ryttere
Der er mange private og frivillige udbydere, der kan bruge disse data; det er sværere at få det offentlige til at bruge dem…
Mit mål er at notere alt relevant, således at jeg efter inspektion kan tagge veje og stier m.m. til alles tilfredshed - og ikke bagefter sidder hjemme foran skærmen og kommer i tanker om alt det, jeg glemte at have øje for i skoven.
Det er det, I gerne må hjælpe mig med at forberede bedst mulig, når jeg er amatør med gode intentioner.
Jeg bruger Strava til ruteplanlægning og GPS-tracking samt iphone til fotodokumentation; jeg har tænkt mig en cykeltur (med mange stop), så afstande ikke er et problem. Mere teknisk end det er jeg ikke.
Du nævner vist ikke noget med OSM-apps, og der er naturligvis ikke noget galt med blot at notere observationer til senere kortlægning hjemmefra, men fx appen Every Door kan være ganske nyttig til at tilføje interessepunkter ude fra felten. StreetComplete er også en mulighed for fx nemt at tilføje overflade-oplysninger til stier med.
Mht. billeder kunne du måske overveje at bruge en app, der uploader dem til en Panoramax-instans. Pt. accepterer instanser (servere) som ‘At Mathias house’ og Mapcomplete billeder fra hele verden. Det er ikke noget jeg selv har ret meget erfaring med, men det giver en mulighed for at andre også kan bruge billederne til kortlægning eller evt. afklaring af tagging-spørgsmål.