GeoDanmark vil begynde at bruge OpenStreetMap data

I 2025 havde GeoDanmark et pilotprojekt med arbejdstitel “GeoDanmarks pilotprojekt om kortlægning af stier” kørende. Nu har GeoDanmark i januar 2026 udgivet en rapport om dette projekt (46 siders PDF)

Dette er interessant læsning og en god nyhed for OpenStreetMap Danmark. Der er blevet lavet en komparativ analyse af GeoDanmarks vejmidterdatasæt med kategorierne “Mindre sti” og Hovedsti" og så op imod OpenStreetMaps “Path, footway og track” - Hvor hovedkonklusionen på side 16 er, at OpenStreetMap har ca. 20.878 km mere indhold end GeoDanmarks vejmidterdatasæt.


GeoDanmark skriver videre at “Mængden af stier i GeoDanmark kan således potentielt udvides med mere end 50% vha. OSM data”.

GeoDanmark vil nedsætte en arbejdsgruppe her i 2026 som der vil kigge på, hvordan OSM data kan værdiberige GeoDanmark vejmidterdatasæt.
Hvor det skal besluttes, hvad der kan bruges fra OpenStreetMap. OpenStreetMap er som bekendt Danmarks største frie vej/sti åbne geografiske datasæt. (læs fx dette indlæg)
Det kan fx være om Vejle Kommune vil benytte de gangstier som OpenStreetMap har kortlagt omkring Riis Friplejehjem (se næste billede) osv.

OpenStreetMap interesserer sig kun her for ved evt. brug af OSM geodata i GeoDanmarks vejmidterdataæt, at OSM bliver krediteret. Hvad og hvilke OSM geodata ,der bliver brugt er ikke op til OpenStreetMap at afgøre.

Hvorfor er flere stier nu blevet interessant for GeoDanmark?

GeoDanmark giver lidt af svaret selv på side 18 i rapporten “I flere og flere kommuner er friluftsliv, natur og turisme en prioritet - og en god business case”.

En stor del OpenStreetMaps store succeshistorie i Europa har været at mange interesserede cyklister og vandrefolk har været frivillige i OSM projektet og dermed fået kortlagt masser af stier, markveje og skoveveje gennem de 21 år som OSM har eksisteret.

Dette er områder som kommercielle digitale kort og nationale kortlægningstjenester ikke har haft særligt meget fokus på. Dette har medført at for folk der skal på cykeltur/cykelferier eller vandreferier/vandreture, så er der opstået et hav af apps, cykelcomputere, sportsure, frilufts-GPS’er o.lign som der baserer sig på OSM data. Det kan fx være kendte apps som OsmAnd, CoMaps, AllTrails, Komoot, Ride With GPS og Strava. (se en længere liste her)

Så hvis man vil være seriøs med en tur ud i Danmarks natur eller for den sag skyld ude i Europas natur, så er apps eller kortbaseret baseret på OSM data helt klart det bedste valg jf dækningsgraden af veje og stier er meget større der. Mange apps kan også benyttes med off-line kort, så man ikke er afhængig af mobiltelefondæknining eller dyre roaming priser.

I forbindelse på rapporten er der også blevet sat en webside op med et kort for de forskellige resultater.

Det kort som er interessant er “Kort 5: Ekstra data” - Her kan ses hvor henne i Danmark og hvilke ekstra stier, skovveje og markveje som OSM kan tilbyde. Slå oppe i venstre menu kun “Forslag til stier fra OSM” laget til (se næste billede) og websurf hen til et område, som du er lokalkendt i.

Her er et par eksempler, hvor OSM DK har kortlagt mere indhold end GeoDanmark - Det første eksempel er manglende sti i GeoDanmark oppe ved Jægerspris Slotspark (se næste billede)

Andet eksempel er gangstier på Sorgenfri Kirkegård (se næste billede), hvor OSM DK har pladen fuld af gangstier på kirkegården.

At Danmarks kirkegårde er bedre kortlagt i OpenStreetMap i forhold til GeoDanmark mht. gangstier skyldes en OSM Danmark kortlægningskampagne, der kørte henover 2 måneder i 2023. (Læs om kirkegårdsprojektet her)

Har OpenStreetMap Danmark fuldstændighed vedr. stier?
Svaret er nej. Der er nok mindst 5.000 km stier/markveje/skovstier i det danske landskab, som mangler at blive kortlagt i OSM DK regi (og for den sags skyld i GeoDanmark Vejmidter). Det er især i private skove. Det vil kræve noget lokalviden at få kortlagt samt ressourcer til at udpege, hvor henne det drejer sig om i Danmark.

OpenStreetMap Danmark frivillige er så de eneste, der kan løfte den opgave indenfor en overskuelig tidshorisont. Samfundsøkonomisk er det billigere at kortlægge ad denne vej for offentlige myndigheder, som skal bruge vej/sti geodata fra områder i Danmarks natur. At lade geodata starte rejsen i OSM regi og så bliver det genbrugt mange andre steder - lad det være i offentlig regi eller i privat regi.

Denne kortlægning kan selvfølgelig gå endnu hurtigere, hvis der er stor opbakning ude i de lokale kommuner/lokal turistforeninger / sportsforeninger mm, enten i form af lidt mandskabstimer der kortlægger i OSM elller via økonomiske støtte til OSM projektet. OpenStreetMap Danmark er altid klar til at indlede samarbejde eller besvare spørgsmål vedr. OSM data eller hvordan man kommer i gang med at bidrage til OSM selv.

10 Likes

De nævner en del om, at OSM-data skal kvalitetsikres før det bruges af GeoDK. Der står vist ikke, hvad en kvalitetssikring konkret skal bestå af? GeoDK lægger jo generelt meget vægt på, at deres data (til forskel fra OSM) er “autoritative”, og rapporten foreslår, at enten “civilsamfundet / foreningslivet” og/eller kommunerne kvalitetssikrer OSM-data. Det lyder næsten som om, at OSM bare skal bruges til at finde de stier, som GeoDK endnu ikke har, hvorefter man kan kortlægge dem (og måske komme helt uden om OSM-kreditering)?

5 Likes

OpenStreetMap Danmark har her en formidlingsopgave - at fortælle alle aktører fx for data til friluftsbrug at kvalitetssikring samt kortlægning af mere indhold, der er den bedste investering at lave indsatsen i OSM regi først. Data bliver brugt mange flere steder apps osv.

Samt at kun OSM data kan bruges til rutenavigation og der tilhørende GIS analyser (isokrone, sales man problem, matrix o.lign). Dette skal også formidles ud til GIS medarbejdere i Danmarks kommuner - At fx 20 timers kortlægning giver et bedre afkast for kommunerne at lave i OSM regi.

Vedr. OSM kreditering (eller mangel på samme) så er din bekymring helt berettiget og dette skal der følges op på og holdes øje med. Nu ved vi ikke hvad GeoDanmarks arbejdsgruppens arbejde og virke bliver, da de ikke rigtigt er gået i gang.

Vi kan da starte med at få GeoDanmark til at bruge "OpenStreetMap navnet i stedet for “Open Street Map” som nævnt mange gange i deres rapport. Ordet “OpenStreetMap” er hvad der er registret som trademark af OSM Foundation.

6 Likes

Jeg tror, at man skal passe på med at antage, at OSM-data er mindre ‘autoritative’ eller nøjagtige end GeoDK- / GeoFA-data. Jeg har fornylig lavet en lille test med en 12-km lang natursti (som jeg kender godt til) hvor jeg har sammenlignet tilsvarende elementer langs stien i GeoFA og i OSM. Resultatet var kort som følger:

  • GeoFA indeholdt 11 elementer på strækningen, hvoraf ca. halvdelen var i forkert position. Selve forløbet af stien var heller ikke særlig nøjagtig.

  • OSM indeholdt 42 elementer på den samme strækning, med adskillige ‘tags’ (karakteristiske egenskaber) for hvert element og alle i korrekt position.

Jeg brugte OSM-kortets forskellige lag og luftbilleder, samt GNSS-modtager, cykelcomputer og løbeur til at stedfæste de forskellige elementer (cykelinfrastruktur, skraldespande, bænke, bålsteder, toiletter, vandhaner, informationstavler, etc.) samt stiens forløb.

Jeg håber stadig at lave en mere systematisk sammenligning af stier og ruter i GeoFA og OSM, inkl. elementer langs disse, og har derfor udpeget omkring 25 stier og ruter i Sydvestsjælland hvor jeg vil teste det af. Det er ikke kun stiernes eksistens eller forløb, men også de elementer der findes langs dem, der er interessante for fx de bløde trafikanter og turisterne. – Glæder mig til at læse rapporten!

6 Likes

Hvis GeoDK eller GeoFA inkluderer osm-data, så skal de distribuere hele datasættet under ODbL, så vidt jeg ved.

3 Likes

Ekstra information - hvor mange OSM frivillige har årligt bidraget i OSM Danmarks delen (se næste billede) gennem de sidste 21 år. Der blev slået rekord i 2025 med over 3000 OSM konti som har været inde og redigere i Danmark.

Selvfølgelig har nogen bidraget med flere redigeringer end andre.

4 Likes

Du kommer ikke uden om at der i OSM DK er relativt mere fokus på at hele tiden tilføje; end på at vedligeholde det allerede tilføjede, og præcis det er et reelt problem.

1 Like