I går 17. oktober 2025 afsluttede 19 OpenStreetMap frivillige 16 dages intensive dage med kortlægning i Region Nordjylland via MapRoulette platformen. Denne imponerende indsats gav ca. 11.667 nye veje/stisegmenter i Region Nordjylland.
Omregnet til km så svarer indsatsen til ca. 732 km.
Før udfordringen gik i gang var der ca. 177.000 vej/stisegementer i regionen og med tilvækst på ca. nye 11.667 veje/stier , så er der sket en vækstrate på ca. 6,6 %. Set i lyset af at der kun er brugt 16 dage på denne vækst, så er en 6,6 % vækstrate virkelig imponerende. Der kan ikke siges nok bravo og tak til de 19 deltagere for den kæmpe indsats.
Hvis vi måler på antal nye km skabt, så var der før udfordringen startede ca. 34.898 km vej/stinetværk i Region Nordjylland. Med 732 km mere vej/stinetværk så har vækstraten været ca. 2,1 % . Dette tal er også imponerende.
Det har primært været indkørsler ned til sommerhuse, koteletgrunde i byområder, gårde, husmandssteder og ned til erhvervsvirksomheder ovenstående indsats har koncentreret sig om.
Hvis der er stemning for det, så vil jeg godt sætte en ny Maproulette udfordring op og denne gang i Region Sjælland. Her kan man så tænke over hvordan man kan få flere til at deltage i sådan en Maproulette udfordring?
Jeg tænker selv, at hvis nogle kollegaer på ens arbejde, familie eller venner, i ens sportsklub o.lign har lyst til at lære at redigere i OpenStreetMap, så kan en MapRoulette udfordringen være vejen ind i OSM verden. Du/I underviser i simpel og nybegynder kortlægning som det er at optegne nye veje eller stier i OSM på baggrund af de opgaver der bliver stillet.

