I øjeblikket er det sådan i iD-editoren (og vist også i JOSM), at under valg af parkeringstyper er ‘surface’ blot oversat direkte til ‘overflade’. Men jeg synes ikke rigtig, at fx ‘overfladeparkering’ eller ‘overfladeparkeringsplads’ virker som en god, selvforklarende dansk oversættelse af ‘Surface Parking Lot’.
For hvis man ikke i forvejen kender de forskellige typer parkerings-tags i OSM, ved man så godt, at ‘overflade’ fx ikke inkluderer parkering langs en vej?
Men hvad kalder man egentlig en ‘Parking Lot’ på dansk? Altså et åbent (udendørs) område til parkering (af flere biler). Umiddelbart ville man måske kalde det for en ‘Parkeringsplads’, men også dette er efter min opfattelse for uklart at bruge til denne type parkering i OSM, da man i daglig dansk jo også bruger det om andre typer parkering. (I øvrigt bruges oversættelsen ‘Parkeringsplads’ pt. til ‘amenity=parking’ i iD, hvilket jeg overvejer at rette til blot ‘Parkering’)
Jeg har tænkt, om det kunne give mening at oversætte ‘Surface Parking Lot’ til ‘Parkeringsareal’ eller ‘Parkeringsområde’, evt. ‘Åbent …’ eller ‘Udendørs …’?
Jeg vil nok bare kalde det parkeringsplads.Jeg kan ikke lige se hvilke af de andre jeg også ville kalde for en parkeringsplads.
Her er en AI oversættelse af de forskellige typer. Det er ikke alle jeg er helt enige med den i, og det var primært for at se om der var andre af typerne som jeg ville kalde for parkeringsplads.
Min indvending / pointe er, at mit eget indtryk er, at ‘parkeringsplads’, i hvert fald i alm. dansk tale (ikke specifikt OSM-relateret), bruges om de fleste af de typer parkering du lister her. Altså ofte som et synonym for ‘parkering’.
Det er muligt, at jeg tager fejl eller overtænker problemet. Måske kan man godt forvente, at OSM-bidragsydere er opmærksomme på, at ‘parkeringsplads’ er én bestemt type parkering og ikke blot en overordnet fællesbetegnelse for parkering. Jeg ser dog jævnligt eksempler på parkering tagget med ‘surface’, hvor det fx burde have været ‘layby’, ‘lane’, eller ‘street_side’, og mistænker derfor, at det ikke altid er tilfældet.
Måske overflødigt, men jeg vil lige bemærke, at man ikke skal støtte sig til din AI-oversættelse til at vælge parkeringstype i OSM. Der er nogle forkerte oversættelser (i forhold til OSM), fx hører Kantstensparkering til street_side.
Det kan være være både parking=lane og parking=street_side. “Kanstensparkering” er noget nær synonymt med “Gadeparkering”, i hvert fald for mig.
amenity=parking bør helt klart blot oversættes til “Parkering”, for at indikere at det er uspecifikt hvilken type der er tale om. Fuld opbakning herfra til det.
Jeg tror ikke, at der er mange som ville beskrive gadeparkering som “parkeringsplads”. De vil måske kalde p-båsene for parkeringspladser.[1] Men det er ikke mit indtryk at parkeringsbåse fejlagtigt tagges som parkeringspladser. Det tror jeg er fordi, at hvis man skal tagge en bås, og har valget mellem “Parkeringsplads” eller “Parkeringsbås”, så fortæller det at man har muligheden for at vælge “Parkeringsbås” at “Parkeringsplads” refererer til et større areal end blot en bås. På den måde tydeliggør den ene mulighed betydningen af den anden.
Vi kan bruge samme princip ved at ændre oversættelserne af de de forskellige værdier af parking=-nøglen; vi bør ikke oversætte tags en til en (“surface” → “overflade”), vi bør oversætte koncepterne sådan at en person der ikke kender til taggene kan tagge korrekt.
Tag
Engelsk
Dansk (nu)
Dansk (ny)
Bemærkninger
amenity=parking
Parking
Parkeringsplads
Parkering
Denne oversættelse fortæller at det kan være en hvilken som helst type parkering.
parking=surface
Parking lot
Overflade
Parkeringsplads
Afgjort den sværeste. Man kunne også bruge “P-plads”, da jeg synes det indikerer et større anlæg (ved ikke hvorfor).
parking=streetside
Streetside parking
Kantsten
Parkeringslomme
Ordet “lomme” indikerer, at parkeringsarelaet “buler ud” fra kørebanen, hvilke adskiller parking=streetside fra parking=lane
parking=lane
Parking lane
Vejsidespor
Parkeringsbane
“Vejside” lyder som en anglicisme og jeg tror de færreste forstår hvad der menes med det. Man kunne måske endda bruge kanstensparkering her, men som beskrevet tidligere mener jeg det kan dække over mere end en parking=-værdi.
Jeg tror, at den almene brug af “Parkeringsplads” er enten amenity=parking + parking=surface eller amenity=parking_space + capacity=1. ↩︎
Ja, det virker ukontroversielt. Mht at ændre andre parkeringsoversættelser vil jeg lige kigge på, hvad vi tidligere har diskuteret. Mindes det har været oppe og vende før.
Jeg misforstod nok, og der er vi nok ikke uenige. Folk forveksler sikkert ikke ret ofte parkeringsplads og bås.
Jeg er blot stadig ikke sikker på om Parkeringsplads i betydningen parking=surface er en helt utvetydig oversættelse. Men når betegnelsen for amenity=parking på dansk ændres til blot Parkering, er det måske nok til, at folk bliver opmærksomme på, at Parkeringsplads ikke er en generisk, overordnet betegnelse i OSM.
Her har jeg udvidet tabellen med lidt flere parkeringstyper.
Tag
Engelsk
Dansk (nu)
Dansk (nyt forslag)
Bemærkning
amenity=parking
Parking Lot
Parkeringsplads
Parkering
Foranlediget af denne diskussion er oversættelse allerede ændret til ‘Parkering’
parking=surface
Surface Parking Lot
-
Parkeringsplads
Nyt forslag allerede tilføjet oversættelsen
parking=streetside
Street-side Parking
Kantstensparkering
Parkeringslomme
Se bemærkning nedenfor
parking=lane
Roadside Lane
Vejsidespor
Parkeringsbane
Se bemærkning nedenfor
parking=layby
Turnout / Lay-by
Holdebane
parking=underground
Underground Parking
Underjordisk parkering
parking=multi-storey
Multilevel Parking Garage
Fleretagesparkering
parking=garage_boxes
Garage Boxes
Garagebokse
parking=garage
-
-
parking=sheds
Sheds
Skure
parking=rooftop
Rooftop
Tag
parking=on_kerb
On Kerb
På fortovet
parking=half_on_kerb
Half On Kerb
Halvt på fortovet
parking=shoulder
Shoulder
Nødspor
Se bemærkning nedenfor
Mht. forslag fra @Linus_W_Frische om at ændre Kantstensparkering til Parkeringslomme, synes jeg det kunne være en god måde at angive, at denne type parkering ikke er på vejbanen. Der har dog tidligere været en indvending mod at bruge noget med ‘lomme’, da det måske antyder, at det kun bruges ved få pladser. Har derfor ikke rettet denne oversættelse endnu.
Når det gælder at ændre Vejsidespor til Parkeringsbane har jeg ikke selv noget at indvende. Dog kan man jo sige, at Vejsidespor, Parkeringsbane og Holdebane ligger så tæt på hinanden, at man ofte vil være nødt til at studere wiki’en for at vælge rigtigt. Men det kan nok ikke undgås?
Endelig er der parking=shoulder, som jeg ikke er sikker på Nødspor er den korrekte oversættelse af?
Som angivet i tabellen har jeg allerede rettet den danske oversættelse af amenity=parking til Parkering (og tilføjet Parkeringsplads til det nye preset ‘Surface Parking Lot’).
Jeg kan godt se problemet, men jeg synes alligevel at “parkeringslomme” er bedre end vejsideparkering (fordi vejsideparkering ikke indikerer at der er en “bule” ud). Hvis vi tager de andre nye oversættelser i bruge, skulle udelukkelsesmetoden gerne resultere i at en uerfaren bruger ender med at bruge lomme selv hvis det er en lang en af slagsen.
parking=street_side vises mindre prominent end parking=surface af de fleste renderer lige nu, så hvis en ny bruger (fejlagtigt) tagger en meget stor parkeringslomme som parking=lane eller parking=surface gør det ikke den store skade i praksis. Den vil bare blive vist lidt mere prominent end de andre lommer.
Man kunne også bruge “Langs vejen” i stedet for parkeringsbane. Jeg synes det beskriver det meget godt, især hvis der ikke engang er afstribning, men blot god plads på vejen.
Lidt ekstra ideer:
parking=underground | Underjordisk parkering
Jeg synes egentlig godt bare vi kan bruge “Parkeringskælder” her. Det er kortere og et mere alment brugt ord. Jeg tror ikke der er mange parking=underground som ikke kunne beskrives som parkeringskældre
parking=multi-storey| Fleretagesparkering
Hvad med bare at bruge “Parkeringshus” eller “Fleretagers Parkeringshus”?
parking=rooftop | Tag
Måske udvide til “På taget” eller “Tagparkering” for at gøre det tydeligt at der ikke menes en overdækket parkeringsplads.
Indtil videre har jeg lavet rettelserne til Parkeringskælder, Parkeringshus og På taget. De ligger lige til højrebenet, synes jeg. Ser lige om andre vil give et besyv med om street_side