Danmarks største region arealmæssigt har nu en MapRoulette udfordring klar - Region Midtjylland

Det er blevet tid til en MapRoulette udfordring i de 19 kommuner, som befinder sig i Region Midtjylland. Der er ca. 8262 opgaver i Region Midtjylland. Hvor hver opgave fører dig til et adressepunkt, der befinder sig 40 meter eller længere væk fra en vej eller sti.

Opgaven består i at kortlægge mere i det område, hvis det er muligt. Kig gerne også i lige i nærheden i fx landsbyer, ved erhvervsområder o.lign om du kan se andre vej/stisegmenter, der evt. også kan kortlægges med det samme. En opgave tager ca. 2 til 3 minutter at gennemføre.

Hvis du aldrig har prøvet MapRoulette i OpenStreetMap sammenhænge, så læs denne guide som blev skrevet i forbindelse med da Region Nordjylland udfordringen blev sat op.

Tips til sommerhusområder er at bruge Danmarks Højdemodel kortet (baggrundskort SDFI terrænskyggekort), hvis der er mange træer der skygger for evt. indkørsler eller stier.

Case ved et sommerhusområde på Anholt. På det almindelige luftfoto så skygger træerne (se næste billede) for indkørsler.


Hvis man slår Danmarks Højdemodel laget til (se næste billede)

Så ses tydeligt, hvor indkørslerne er. Dette kan man så indtegne nye vejsegmenter efter. Nu er det ikke altid at dette trick som vist ovenfor hjælper. Det kan være utydeligt eller ikke til at afgøre 100 % med mindre man er lokalkendt. Her skal du så bare angive i MapRoulette opgaven som "Not an Issue ".

Du kan løbende følge med i geodataproduktionen (antal deltagere, nye veje osv) for ovenstående MapRoulette opgaver på denne her side. Siden bliver opdateret en gang i timen.

T.O. Der er pt. ca. 64.886 km veje og stier og ca. 353.000 vej/stisegmenter i Region Midtjylland. Disse tal vil ændre sig i takt med at ovenstående MapRoulette opgave skrider fremad.

Så er der kun at sige god fornøjelse med kortlægningen i Region Midtjylland.

Første uge af denne udfordring er gået - der er blevet kortlagt ca. 4249 helt nye veje og stier i regionen. Det svarer til ca. 233 km at vej/stinetværket er blevet større. (status 7. december 2025 kl. 17:00)

Ovenstående bedrift er blevet udført af 12 OpenStreetMap frivillige. Det er ca. 24 % af de ca. 8269 MapRoulette opgaver som er blevet gennemført her i den første uge.

Hvis du ikke har deltaget endnu, så er der masser af tid endnu. Du kan betragte dit kortlægningsbidrag som din julegave til OpenStreetMap Danmark. En MapRoulette opgave tager ca. 2-3 minutter at gennemføre.

13 december 2025. En ny stor milepæl er nået - Der er nu blevetkortlagt over 50.000 helt nye veje og stier i de 4 MapRoulette udfordringer for hhv. Region Nordjylland, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. Denne imponerende indsats på kun 2,5 måned har givet ca. 2660 km helt nye veje og stier.

Da Region Midtjylland mangler ca. 53 % endnu og vi er slet ikke begyndt på Region Hovedstaden, så er det ikke utænkeligt at vi kommer over 70.000 helt nye veje og stier.

Hvis du ikke har deltaget endnu i nogle af disse MapRoulette udfordringer, så er det stadigvæk muligt.

Så er anden uge af denne udfordring gået (status 14/12 kl. 19.45) og det er igen blevet tid til nogle tal. Der er nu lavet 8.835 helt nye veje og stier - det svarer til ca. 465 km nyt vej/stinetværk i Region Midtjylland

Denne kraftfulde indsats er blevet lavet af 13 OSM frivillige. Der er nu lavet 51 % af de 8.262 MapRoulette opgaver.

1 Like

Øv der er en fra udlandet der pt. er inde i Maproulette og som tagger alle nye veje som villaveje hvor det er service samt er meget dårlig kortlægning grimt tracet mm.

Jeg har skrevet via flere changeset kommentarer at han bør kortlægge bedre uden noget videre held. Sidste besked var jeg anbefalede ham ikke at kortlægge mere i Danmark samt at jeg ville gå til OSM data working group hvis det blev ved. Har intet hørt fra ham.

Opdatering 3. timer senere - Han har nu stoppet kortlægning i Danmark og har taget en anden MapRoulette opgave. Jeg ved ikke om det skyldes at jeg skrev flere beskeder til ham. Krydser fingre for at han ikke dukker op igen. Jeg får ryddet op efter ham en af dagene. Det var ikke vild vandalisme kortlægning fra ham - bare mere en mangel på hvordan forskellige tags bruges samt aflæsning af landskabet i Danmark skal gøres.

2 Likes

Så er uge 3 gået - det er blevet tid igen til lidt tal. Der er blevet (status kl 16:30 21/12) kortlagt ca. 14.068 nye veje og stier, det svarer til at ca. 759 km er vej/stinetværket i Region Midtjylland blevet større.

Den indsats er blevet lavet af 17 OSM frivillige. 75 % af MapRoulette opgaverne ud af ca. 8259 opgaver er nu blevet løst. Så hvis du ikke har nået af være med endnu, så er der tid endnu.

Der kommer snart den sidste MapRoulette udfordring som vil være for Region Hovedstaden.

1 Like

Med kun 9 % tilbage af Region Midtjylland udfordringen, så sender jeg linket til den sidste region live - Det er Region Hovedstaden , hvor ca. 5620 MapRoulette opgaver venter.

Så dem der allerede kender MapRoulette konceptet kan gå i gang med denne udfordring.

Der kommer et selvstændigt indlæg om den sidste region, når Region Midtjylland er helt færdig.

1 Like

Bum, så blev den færdig. Hold fast det var en stor opgave. Videre til Region Hovedstaden.

1 Like

Det tog 17 OSM frivillige 30 dage at gennemføre den største MapRoulette udfordring. Det gav ca. 19.395 helt nye veje og stier i Region Midtjylland

Det svarer til ca. 1027 km er vej/stinetværket blevet større i regionen.

Tak for denne kæmpe indsats. Nu mangler Region Hovedstadens udfordringen som den sidste og den kan du/I finde på dette link her.

Her venter ca. 5620 MapRoulette opgaver for de 29 kommuner i den region.